HUND

 HUNDE har mange jobs med os mennesker. De går på jagt, træner agility, og løber væddeløb og træner lydighed. De er politihunde og førerhunde. Mest er hunde trofaste venner og loyale følgesvende. Smerter og stivhed i kroppen kan give udslag i situationer feks.

•  Problemer med at gå på trapper og ind og ud af bilen.
•  Ubehag ved at blive berørt på ryggen.
•  Manglende villighed til at ville motionere.
•  Stivhed og ømhed efter motion/træning.
•  Problemer med at rejse sig og stivhed/ømhed efter hvile.
•  Problemer med at sætte sig lige ned.
•  agressiv eller anden afvigende adfærd.

Udover ulykker, såsom biluheld og fald, kan hunde få problemer med ryggen pga. deres kropsbygning, ved forskellige former for arbejde (f.eks. jagt og agility), etc.
Hunden kan også med fordel konsulteres forebyggende for at undgå at små skævheder i ryggen udvikler sig og giver problemer senere hen.

Behandlingen tilpasses til den enkelte hund og består oftest af blid kiropraktik samt feks. bindevævsmassage, organmassage, Kranio-Sakral terapi samt Koren technique. Næsten alle hunde nyder behandlingen og slapper fint af. Hvis de har mange smerter og/eller har oplevet andre mere hårdhændede behandlinger kræver det lidt mere tid og tålmodighed. Derefter går det oftest rigtig fint.